Spørgsmål til et af vores kurser - ring endelig på +45 51 92 96 89|info@lykkell.dk

Hvor mange nuller skal der efter 1-tallet? [Nyhedsbrev 2018 #13]

//Hvor mange nuller skal der efter 1-tallet? [Nyhedsbrev 2018 #13]

Hvor mange nuller skal der efter 1-tallet? [Nyhedsbrev 2018 #13]

FUCK……..var min første kommentar, da Jeppeh og jeg satte os ud i bilen efter et møde på kirkekontoret, hvor vi netop havde afleveret vores ansøgning om navneændring.

Vi havde nemlig besluttet, at vores efternavn skulle ændres, da vi ikke kunne blive enige om at hedde nogen af dem vi havde fået med fra vores ophavsfamilier.

Et par år forinden havde vi taget et stort skridt og valgt at hive vores rødder op af den Københavnske storbymuld og flytte til en lille by (Blokhus) i Nordjylland.

En beslutning, som hverken venner eller familier var ubetinget enige i var en god idé, og derfor havde modstand på og manglende forståelse overfor.

Så for at turde følge vores hjerter, måtte vi ruste os med rigtig meget mod og ikke mindst læne os op af den tro vi havde på, at det at flytte til Nordjylland var den rigtige beslutning for os.

Og som led i denne løsrivelsesproces og for at ære og fejre, at vi nu var en selvstændig unit, valgte vi at opfinde vores eget efternavn = Lykkell.

Men tilbage til bilen efter mødet på kirkekontoret…..

”Der gav jeg køb på min tro” sagde jeg til Jeppeh…..og her snakker jeg ikke om min tro i religiøs forstand. Men min tro på den numerologi vi havde haft ind over og valgt at følge i forbindelse med vores navneskift.

Under mødet på kirkekontoret havde jeg fået på fornemmelsen, at kordegnen, ud over at synes vi var nogen ”skide københavnere”, samtidig havde kriller i fingrene efter at samle en stak knastørre kviste til antændelse af det bål, han på bedste inkvisitoriske vis virkede til at have lyst til at brænde os på.

Nu er inkvisition og hekseafbrændinger heldigvis ikke længere aktive metoder der bruges i vores del verden.

Men følelsen af at være truet blev alligevel vækket og var aktiv i mit system.

Den Prostituerede

Håndslag

Den arketype, der blev aktiv og var på færde i min adfærd, var Den Prostituerede.

Den Prostituerede hører til blandt den gruppe af arketyper vi kalder de Primære Arketyper, som er arketypiske adfærdsmønstre alle mennesker har.

Også selvom man synes navnet er negativt og træls, og et man ikke bryder sig om at identificere sig med.

Udover Prostitueret tilhører Offer, Sabotør og Barn denne gruppe af arketyper.

På engelsk hedder de ”The Survival Archetypes”, for det er lige præcis ens overlevelse i både fysisk og symbolsk forstand, som aktiverer adfærden fra disse fire arketyper.

På kirkekontoret var det ”overlevelsen” af vores navn der var truet, i forhold til at få den godkendelse der skulle til for at få oprettet navnet.

En godkendelse vi ikke synes lå lige til højrebenet, med den fordømmende energi vi opsnappede fra kordegnen.

Så i håbet om at sikre ”overlevelsen” = godkendelsen af vores navn, valgte jeg at gå på kompromis med min tro på numerologi.

For da kordegnen spurgte, om vi var sådan nogen af dem der ”troede på alt det bavl med tal” …..svarede jeg med påtaget forargelse i stemmen: ”NEJ da” alt imens jeg rullede med himmelvendte øjne!

Troens vogter
Den Prostituerede som arketype kaldes også for troens vogter, da den repræsenterer din vedholdenhed eller mangel på samme i spørgsmål der har rødder i din tro.

For det sker altså rigtig tit, at dine overbevisninger eller din tro er til forhandling.

Måske er du bare ikke bevidst om det.

Ofte er det bare et spørgsmål om, hvor mange nuller der skal efter 1-tallet, før du er villig til at give køb på din tro eller din integritet eller din kreativitet eller dine holdninger, dit ord eller hvad det end kan være.

For når vi snakker Prostitueret som arketype, er der ofte penge eller anden form for valuta indblandet, som netop er betalingsmidlet i de forhandlinger du laver både internt med dig selv og eksternt med andre.

Hvis du for eksempel sælger ud af din aftale med dig selv om at spise sundere eller dyrke mere motion, så vil den valuta der i symbolsk forstand er indblandet, være den pris som tilfredsstillelsen over dine resultater vil berige dig med.

Så når du vælger at spise flødeskumskagen i stedet for guleroden eller vælger sofaen frem for gå- eller løbeturen, så indikerer det, at prisen ved at vælge det usunde over det sunde er én du er villig til at betale.

Og den pris kunne være overvægt, dårlig form og diverse livsstilssygdomme.

Og de her forhandlinger og kompromisser foregår hele tiden, og på flere områder af dit liv og blandt alle de mennesker du omgås.

Nogle relationer er mere værdifulde for dig end andre, og dem vil du i både bogstavelig og symbolsk forstand prissætte højt.

Og i de relationer eller på de områder i dit liv som du tillægger stor værdi, vil du være ekstra sårbar og udfordret.

For du vil hurtigere have en tendens til at give køb på din personlige integritet og sælge ud af dine holdninger, værdier og din tro i de relationer, som du værdsætter  mest og som betyder meget for dig.

Dette for at ”overleve” i og bevare relationen, karrieren eller hvad end det kan være du værdsætter og tillægger stor værdi.

Mand med penge i hånden

Integritet

Når du forhandler med din tro, din kreativitet eller dine meninger og holdninger, krænker du en væsentlig og vigtig del af dig selv.

Nemlig din integritet.

Definitionen af integritet er, at der er sammenhæng mellem dine handlinger, dine værdier og principper.

Kort sagt, at du siger hvad du gør, og gør hvad du siger.

Lykke og integritet hænger sammen – for når du tør owne hvem du er og vise, at du respekterer dig selv, anerkender dig selv og står ved hvem du er og de værdier du har, så er der langt større chance for, at andre mennesker kan respektere dig.

Og at du kan respektere dig selv ikke mindst.

Min selvrespekt dalede i rekordstor hastighed efter besøget på kirkekontoret, da jeg efterfølgende følte en form for skam over, at jeg ikke turde stå 100 procent inde for et bevidst valg jeg havde truffet.

Men set i bakspejlet var der mange ting på færde overlevelsesmæssigt.

En ”overlevelse” og følelse af accept i den del af landet vi har valgt at bosætte os, men også ”overlevelsen” i vores egne familier og venskaber, nu vi havde valgt at flytte fra dem og gå vores egne veje.

For ved hvert et valg, ligger der er et fravalg.

Og ved at vælge vores respektive efternavne samt vores tilværelse i København fra, tror jeg mange i vores ophavsfamilier og blandt vores venner, har følt det som et fravalg og en afvisning af dem.

Så det at sige JA til dig selv og være tro mod din integritet, kan kræve mange dybe vejrtrækninger og den her stærkt forankrede tro på, at det du gør, netop er det rigtige for dig at gøre.

For prisen kan være høj og betyde, at nogen omkring dig netop vil føle sig afvist, og at der derfor kan opstå en distance, som i vores tilfælde ikke bare er geografisk, men også emotionel.

Og denne distance kan have konsekvenser for netop ”overlevelsen” af relationen. Som det efterfølgende vil kræve en indsats for at holde i live.

Men når integritet er så vigtigt, er det fordi du med en sund integritet sender et signal til både dig selv, men også din omverden om, at du står inde for dig selv.

Og når du står inde for dig selv, vil du signalere, at du er én man kan stole på og være tryg ved.

Også selvom der måske er sure miner eller manglende forståelse overfor de valg du tager.

Tag ejerskab

Hvordan optimerer du din integritet?
Min egen erfaring med at styrke og opbygge en sund integritet, har været at turde være tro mod mine værdier og det jeg tror på.

Men også at ruste mig med mod til at turde vise hvem jeg er.

Og inden det, starte med at finde ud af hvem jeg er egentlig er, og hvordan min sjæl er sammensat og kommer til udtryk.

Hvilket arbejdet med arketyperne har hjulpet mig med.

Jeg er også tilhænger af, at man i stedet for at gå ind i en magtkamp om have ret, i stedet åbner sig op for at have en udveksling af sandheder.

For sandheder er relative og lige så mangfoldige, som der er mennesker på jord.

Og jeg tror på, at man med en bevidst udveksling af sandheder, vil komme meget længere i sin kommunikation og dialog med andre mennesker.

Så jo mere du tør stå ved dine personlige sandheder, desto bedre og sundere en integritet vil du få.

Og du vil få en følelse af at lykkes og dermed opleve en større grad af succes i dit liv, hvad angår din rolle i dine relationer, både de private og arbejdsmæssige.

Sig sandheden

Jeg ville ønske, at jeg dengang på kirkekontoret havde haft mod til at stå ved min sandhed og netop owne og stå inde for den tro og overbevisning jeg har, hvad angår det numerologiske aspekt ved vores navneskift.

På den anden side har det jo været en erfaring der har gjort mig meget bevidst om dynamikken fra netop Den Prostituerede som arketype, og som nu tjener som eksempel.

Apropos numerologi, handler et af temaerne i denne måned netop om Integritet.

Så det er en perfekt måned at arbejde på at blive bevidst om og optimere sin integritet.

Og er du til numerologi, er der heldigvis mange dygtige og kompetente numerologer derude.

Mit og Jeppehs speciale er arketyper og brugen af dem som værktøj til at fremme din bevidsthed om både dine egne og andre menneskers adfærdsmønstre.

Arketyper skilt

Vi åbner op for nye arketypekonsultationer i starten af september.

Vi tager kun få klienter ad gangen, da vi samtidig er i fuld gang med at producere online kurser og workshops og få komponeret musik til de 95 arketypeillustrationer vi har fået lavet.

Og til dig, der er tilmeldt nyhedsbrevet, får du en rabat på 15% på et forløb, hvis du tilmelder dig inden 12. august.

Så skynd dig at slå til og send os en mail på info@lykkell.dk hvis du er interesseret.

Du kan læse mere om vores forløb via linket her:

Læs om arketypeforløb

Spørgsmål til refleksion

Som modtager af vores nyhedsbrev får du hver gang spørgsmål til refleksion der er designet til at udvikle og træne din bevidsthed.

I løbet af et helt år bliver det til et helt kursus i sig selv.

Så meld dig gerne til nyhedsbrevet, hvis du ønsker at gøre brug af dette kursusforløb.

Vi går på sommerferie nu, så næste nyhedsbrev udkommer først søndag den 12. august.

Husk, at du inde på vores hjemmeside kan læse eller genlæse vores nyhedsbreve:
https://www.lykkell.dk/blog/

Du må have det allerbedst og ønskes en rigtig fantastisk sommer:)

Kærlig hilsen
Kristine og Jeppeh

Kristine og Jeppeh Lykkell
By |2018-09-07T14:05:41+00:00september 6th, 2018|Arketyper|0 Comments

About the Author:

Jeg hedder Kristine Lykkell og er certificeret arketypekonsulent fra Caroline Myss' uddannelsesinstitut CMED i Chicago, USA. Jeg er den primære forfatter til blogindlæg på vores hjemmeside. Jeg elsker at skrive og formidle min viden omkring arketyperne og den visdom som de repræsenterer. Jeg er af natur meget nysgerrig, og det er meget af drivkraften bag de ting og emner jeg skriver om. God læselyst. Kærlig hilsen Kristine

Leave A Comment