3 simple trin til at styrke dit personlige lederskab [Nyhedsbrev 2018 #9]

//3 simple trin til at styrke dit personlige lederskab [Nyhedsbrev 2018 #9]

3 simple trin til at styrke dit personlige lederskab [Nyhedsbrev 2018 #9]

“I skal simpelthen turde tage dirigentstokken i egen hånd”

Sådan sagde en terapeut engang til Jeppeh og jeg, da vi på et tidspunkt følte os fanget i en masse følelser af “Bør og Skal”.

Vi var netop blevet forældre for første gang og kæmpede med at få egne behov balanceret med vores barns.

Men ud over det, var der jo også en masse forventninger og netop alle de her bør og skal’er fra både os selv og vores omverden.

Vi følte, at vi pressede os selv ud i situationer der slet ikke matchede hverken det overskud, de behov eller de værdier vi havde.

Men hov……havde vi overhovedet afstemt eller gjort os klar hvad vores værdier egentlig var ?!

Næh…..det havde vi vist ikke.

Hvorfor vi netop hvirvlede rundt i alle de her “Bør og Skal’er” i stedet for at gå målrettet efter det der gav os værdi.

Vi troede oprigtigt, at hvis vi blot gjorde hvad vi følte vi burde og skulle, og samtidig gjorde alle de her krampagtige forsøg på at leve op til andres forventninger, så ville vi til sidst opnå glæde og accept.

Men jo mere vi forsøgte, desto mere utilfredse og frustrerede blev vi.

Så for at kunne tage dirigentstokken i egen hånd, var vi nødt til at definere vores værdier, så vi kunne få en integritet at være tro mod.

Vejen til Integritet

Afklaring af værdier

For vores vedkommende førte det til, at vi måtte sande, at det vi ville med vores liv, slet ikke matchede det vi følte andre forventede af os……nærmest tværtimod!

Så vi endte med at rykke teltpælene op af den Københavnske muld og besluttede at flytte til Blokhus i Nordjylland, hvor vi i bogstaveligste forstand kunne trække vejret mere frit.

Her kunne vi gå på opdagelse og finde ud af, hvilke værdier der på et dybt plan definerede os som mennesker.

Og det var starten på vores eventyr med og interesse for Arketyper.

For vi fandt ud af, at ved at blive bevidste om, hvilke Arketyper der præger vores adfærd, desto nemmere blev det at definere vores værdier.

At tage dirigentstokken i egen hånd og tage personligt lederskab, vil ikke altid være en nem opgave, eller én andre vil bakke op om.

For dem omkring dig kan have rigtig mange meninger om, hvad de føler ”man” bør og skal.

Til gengæld vil det at tage dirigentstokken i egen hånd, kunne være med til at sætte dig fri og give dig muligheden for at leve et liv, hvor du er tro mod din integritet.

“Men jeg er virkelig bange for, at min familie, svigerfamilie, venner, bekendte og kollegaer ikke vil acceptere mine valg eller respektere mine værdier og ekskludere mig”

Og lige netop derfor er det bydende nødvendigt, at du bliver afklaret på dine værdier og får opbygget en integritet.

For så snart du selv, til at starte med, vedkender dig dine værdier, og tager ejerskab af dine værdier og er tro mod dine værdier.

Så vil det være langt lettere for både din familie, venner og alle andre at acceptere og respektere dine valg.

Og måske oven i købet forstå dig, så jeres relation kan blive en autentisk og oprigtig én af slagsen.

I bund og grund handler det om, at du skal tage ansvar og stå inde for og leve med konsekvenserne af dine valg (ja eller fravalg).

For til syvende og sidst er der ikke andre der er ansvarlige for dit liv end dig.

Brug din intuition

Billede der illustrerer intuition

Skal du i kontakt med din intuition, vil kvaliteterne fra Barnearketypen kunne hjælpe dig.

For det at være “ren” = klar og uspoleret, umiddelbar, ikke-dømmende og uden forventninger, er de kvaliteter en god kontakt til din intuition afhænger af.

Og lad os lige slå fast…..intuition er ikke kun for de særligt heldige, særligt spirituelle eller særligt sensitive.

ALLE mennesker har en intuition. Spørgsmålet er bare hvor trænet den er.

For din intuition er ligesom en muskel.

Jo mere du træner den, desto stærkere bliver den.

Og dem der har opøvet en spirituel praksis, har gennem den disciplin det er, også haft muligheden for at træne deres intuition.

Og de særligt sensitive kommer hurtigere i intuitiv “god form”, da de på grund af deres sensitivitet fornemmer ALT med lidt ekstra vægt på.

Men fælles for alle er, at du skal lære at skelne mellem ren klar intuition, eller om det eksempelvis er følelser baseret på frygt der hvisker dig i øret.

De 3 trin for at styrke dit personlige lederskab:

  • Afklar dine værdier
  • Træd ud af offerrollen
  • Tag ansvar for dit liv og dine valg

Simpelt: JA

Nemt: NEJ

Spørgsmål til refleksion:

Som modtager af vores nyhedsbrev får du hver gang spørgsmål til refleksion der er designet til at udvikle og træne din bevidsthed.

I løbet af et helt år bliver det til et helt kursusforløb i sig selv.

Så meld dig gerne til nyhedsbrevet, hvis du ønsker at gøre brug af dette kursusforløb.

Om et par dage vil du modtage en mail med en video, hvor du kan høre om det Sårede Barn.

Det Sårede Barn kan komme til udtryk i din adfærd, når du føler dig sårbar og offergjort af enten omstændigheder eller andre mennesker.

Og særligt når følelser af offergørelse og magtesløshed er på færde, kan det være rigtig svært, men også nødvendigt, at tage det her personlige lederskab.

Kærlig hilsen

Kristine og Jeppeh

By | 2018-05-29T10:46:45+00:00 maj 29th, 2018|Arketyper|0 Comments

About the Author:

Jeg hedder Kristine Lykkell og er certificeret arketypekonsulent fra Caroline Myss' uddannelsesinstitut CMED i Chicago, USA. Jeg er den primære forfatter til blogindlæg på vores hjemmeside. Jeg elsker at skrive og formidle min viden omkring arketyperne og den visdom som de repræsenterer. Jeg er af natur meget nysgerrig, og det er meget af drivkraften bag de ting og emner jeg skriver om. God læselyst. Kærlig hilsen Kristine

Leave A Comment